apr 232016
 

 

Findes der noget skønnere, end den næsten uberørte sne på stranden. Solen, der får fnuggene til at glimte som tusindvis af diamanter. Sporene, der afslører, at man ikke var den første. Et rådyr, en odder, en ræv har været her før mig.

Findes der noget skønnere, end den første varme forårssol på kinden. Lyset, og dagene der bliver længere. Fuglene, synet og lyden af den første vibe. Ja, selv den lille gærdesmutte i krattet. Forventningens glæde og en følelse af at være privilegeret. Dét her oplever jeg.

Findes der noget skønnere, end de varme ny udsprungne mælkebøtter. Hornfisken, der slår smut på vandet. Haren, i roligt tempo på sin morgentur. Betagende, yndig og alligevel lidt følelsen af irritation, når sælen gør mig selskab.

Findes der noget skønnere, end de langsomt svævende vandmænd i det klare vand. Krabberne, der kravler hen over mine støvler. Selv synet af småfisk og rejer i hastigt flugt fra mine langsomme skridt. Glæden over det forstenede søpindsvin i min hånd.

Findes der noget skønnere, end rådyrene i kanten af læbæltet. På stubmarken. Det lille vævre egern, der nysgerrigt , nærmest tillidsfuld standser, da vi mødes midt på vejen. Synet af musvågen. På samme tid frygtindgydende, majestætisk og elegant.

Findes der noget skønnere, end de store formationer af gæs på himmelen. Især når man hører dem, inden man ser dem. Regnspovens karakteristiske fløjt. Her får man svar på tiltale. Og fasanen, der kan skræmme livet af én, i overraskelsens stund.

Findes der noget skønnere, end alle disse oplevelser på vej til vandet. Og når man endelig er der. Findes der noget skønnere, end at stå i vandkanten med fiskestangen i hånden. Klar og forventningsfuld spejdende ud over bølgerne. Vinden, vandet og tiden er med mig. Pludselig springer fisken foran. Findes der noget skønnere……

Susanne Worm

 

Sorry, the comment form is closed at this time.