maj 052016
 

En eftermiddagstur med fluestangen denne Kristi himmelfartsdag afslørede at hornfiskene for alvor er kommet ind i fjorden. Det var da også super dejligt hornfiskevejr med høj solskin, tocifrede grader og ganske let vind. I det klare vand kunne jeg se, hvordan hornfiskene adskillige gange svømmede lige bag fluen. Andre gange brød de overfladen i samme jagt. Hornfiskene var ret aktive i fødejagt og nogle var sågar i gang med “legen” og hvor de var, så det ud som om vandet kogte og boblede i overfladen. Tilsammen fik Hans Jørgen og jeg omkring de 20 fisk, men beholdt kun tre. Alle huggede på en simpel lille rød flue bundet af glimmerchenille og hacklefibre på en Mustad krog i størrelse 8.

Sorry, the comment form is closed at this time.