Kræsne havørreder

 På fisketur  Kommentarer lukket til Kræsne havørreder
aug 282016
 

Sidst på natten har det lynet og tordnet i dele af landet. Her på Mors har vi dog ikke oplevet noget i den retning. Til gengæld har det været gråt og småregnet. Midt på eftermiddagen blev det dog opholdsvejr og fjorden lokkede.

Vi valgte en anden plads i dag. Vandet var perfekt.! Klart og i let bevægelse. Hans Jørgen blev den første med fisk på fluen. En fin havørred målt til 42cm huggede på en tanfarvet STF reje. Lidt efter sprang en flot let farvet fisk på ca.50 cm fri af vandet. Samtidig sprang flere mindre fisk og pludselig jagtede en flot sølvblank havørred omkring de 45cm lige foran tæerne af mig.! Den var rigtig tydelig over den mørke tangbund blot nogle meter fra vandkanten. Jeg kastede til den og det resulterede i et forsigtigt hug. Fiskene sprang jævnlig men selv om de flere gange fik serveret fluen lige “i panden” levnede de den ikke et hug. Flere fluer blev skiftet og endelig fandt jeg da en, som gav et par mindre fisk. Igen en rigtig dejlig dag vej fjorden med en del aktive men kræsne havørreder.

NB; Denne beretning har samme dato som, “Sæsonen er startet”, fordi denne er lagt på lige efter midnat 😉

Sæsonen er startet!

 På fisketur  Kommentarer lukket til Sæsonen er startet!
aug 282016
 

Vi ankom til pladsen omkring halv syv. Vejret var fantastisk. Aftagende sol og let vind fra vest. Selv vandstanden var go´. Perfekte forhold.! Havde ikke engang fisket i fem minutter, før den første fisk sprang.! En smuk efterårs havørred helt fri af vandet. Et dejligt syn.! Anslået til +50 cm. Sådan gik det faktisk de næste to og en halv time. Fiskene var meget aktive, men de var ikke nemme “at få i tale”. En tanfarvet rejeimitation hjalp for mit vedkomne. Fire havørreder under mål fristedes alligevel af fluen. En anden lystfisker på stedet havde også haft heldet med sig. En havørred på knap 60 cm blev aftenens største også på flue. En lille bleg pink en med kugleøjne.

Efter ikke at have fisket efter havørreder de sidste fire måneder, var det en absolut fantastisk start på sæsonen igen.!